Call Us +1-555-555-555

Christian Sørensen

Hvorfor har du valgt at arbejde for Merito?

Jeg læste et jobopslag, som lød spændende. Jeg kunne se, at jeg kunne få lov at beskæftige mig med en masse forskellige virksomheder og stifte bekendtskab med en bred vifte af brancher.

 

På sigt kan jeg udvikle mig til at blive konsulent. Jeg er uddannet inden for konsulentområdet, og det tiltalte mig, at der var de perspektiver i jobbet. Man har mulighed for at arbejde sig op på kortere tid i forbindelse med potentielle udfordringer i driften af en virksomhed end andre steder, som kun beskæftiger sig med én virksomhed.


Hvilke opgaver sidder du med?

Jeg sidder især med drift af virksomheders økonomifunktion. På den måde lærer jeg en masse systemer at kende. Det er meget bredt, hvilke virksomheder jeg hjælper, og opgaverne er virkelig alsidige.

 

Overskriften for det, jeg laver, kan man kalde ”administration af en virksomheds økonomi”, og så er der selvfølgelig den efterfølgende controlling.

 

I forhold til konsulentopgaver så hjælper jeg kunder med, hvordan de fremadrettet selv kan drifte tingene. Så der er et element af rådgivning og sparring samt oplæring af kunderne i forhold til systemer og i forhold til at give dem den teoretiske viden og den kontekst, som de har brug for, så de selv kan overtage opgaven på sigt.

Hvordan var din opstart hos Merito?

Min opstart var ganske fin. Jeg havde en masse at lære, for det, som jeg arbejder med, var ikke det samme, som det jeg har en overbygning i. Derfor var der en stejl læringskurve, men det var kun fedt.

 

Det er viden, som jeg kan bruge fremover. Især forståelsen for hvordan administrationen af en virksomhed fungerer i praksis. På studiet lærer man jo det teoretiske, men det er altid noget andet i praksis.

 

Jeg fik intro til en hel del ting, men blev samtidig kastet ud i tingene. Det kunne jeg godt lide. Og hvis jeg har nogle spørgsmål, så er der altid gode kolleger at sparre med.

Er der noget, der har overrasket dig, efter du blev ansat?

Ja. Den holdning, som Merito har til sine kunder, overraskede mig meget. Vi fokuserer på at være meget nærværende. Og det er jeg overrasket over, for der er ikke mange i den her branche, som har den tilgang.

Og det manglende fokus på nærvær i branchen virker ulogisk for mig, for hvis du ikke har nærvær og hvis du ikke opbygger en god relation, så kan man heller ikke servicere kunden på bedst mulige måde.

 

Den gode relation gør det for eksempel lettere at tale med kunden om ting, som kan være svære, uden at kunden føler, de taber ansigt. Vi løser opgaverne sammen og løfter hinanden og løfter i flok, så vi kan komme godt videre.

 

Så den tilgang hos Merito er jeg meget positivt overrasket over.

Hvad vil du fremhæve over for dem, der overvejer at søge job hos Merito?

Jeg vil helt sikkert fremhæve, at hvis du har lyst til at lære, hvordan man driver en virksomhed fra den ene ende til den anden, så skal man komme og arbejde for Merito. Og det gælder, uanset hvilken branche eller hvilken størrelse virksomhed, vi taler om.


Du får lov at stifte bekendtskab med mange brancher. Og du lærer om mange økonomisystemer, fordi vi har mange kunder, som opererer i forskellige ERP-systemer. Det giver en rigtig god forståelse for at se hvordan det hele fungerer praktisk.


Så du får en bred viden inden for økonomisystemer, og den viden kan det være en udfordring i sig selv at oparbejde. Men det får du her hos Merito. Man lærer lidt om det hele. Og man har også mulighed for at hjælpe med andre opgaver som for eksempel rapportering, hvis man har lyst til det.

Hvordan er kulturen hos Merito?

Hvis jeg skal sige det med et enkelt ord, så er det ”hyggeligt”. Det er ganske enkelt hyggeligt at være her. Det er rart at vide, at når man kommer på arbejde, så er der nogle gode kolleger. Man kan altid få hjælp og støtte – og selv give hjælp og støtte den anden vej. Det er virkelig dejligt.

 

Vi har også en meget uformel omgangstone, og det gør jo bare hverdagen nemmere.

Hvor synes du, at I er særligt stærke hos Merito?

Vi har et meget stort nærvær med vores kunder. Og det er uanset, om kunden er stor eller lille. Vi behandler dem ens. Og vi møder dem i øjenhøjde. Det kan jeg virkelig godt lide.

Hvad håber du, at fremtiden bringer i din ansættelse hos Merito?

Jeg håber, at jeg kan fortsætte med hele tiden at blive dygtigere. Og så drømmer jeg om muligvis at blive konsulent på sigt inden for det, jeg er god til, som blandt andet er at lave analyser af og for virksomheder.


Der er heldigvis rigtig gode udviklingsmuligheder i Merito, fordi vi hele tiden vækster, og fordi vi har sådan en bred vifte af kunder.


27 Mar, 2023
Interview med CyberPilot
18 Nov, 2022
Interview med Christian Nielsen
18 Nov, 2022
Interview med Pernille Føns Petersen
18 Nov, 2022
Interview med Ninna Frost-Hansen
21 Aug, 2022
Blogartikel 3
Share by: