Fordelene ved at outsource

For mange små og mellemstore virksomheder er det for dyrt at have sin egen økonomiafdeling.



I mindre virksomheder sidder ejeren ofte selv med økonomien, eller har en enkelt freelance bogholder tilknyttet.


Begge dele har dog ulemper, og kommer aldrig helt til at give de samme fordele, som en rigtig økonomiafdeling kan.


Heldigvis kan man hyre en ekstern økonomiafdeling.

Frigør tid

Ved at outsource økonomifunktionen til en ekstern økonomiafdeling får virksomheden adgang til specialiserede ressourcer, der kan håndtere netop de opgaver, som er nødvendige.


Uanset om det drejer sig om lønadministration eller momsindberetning, så bliver opgaverne flyttet fra lederens bord over til nogle erfarne hænder.



Dette skaber en betydelig tidsbesparelse, som kan bruges på de områder, man oprindeligt startede sin virksomhed for.


Udover at frigive tid, fjerner det også bekymringstid om, hvorvidt opgaverne bliver udført korrekt og til tiden.

Omkostningsbesparende løsning

At vælge en ekstern økonomiafdeling er ikke kun praktisk – det er oftest også en økonomisk fordel. Man undgår mange udgifter, der sædvanligvis er forbundet med at have egne ansatte, såsom:



  • Kontorplads og udstyr
  • Sygedage
  • Ferie
  • Lønsamtaler
  • Administration af medarbejderforhold


Samtidig slipper man for tidskrævende og omkostningstunge rekrutteringsprocesser, onboarding og opstart af nye medarbejdere, samt det lange træk med oplæring. Det betyder færre ressourcer bundet i HR og en langt lavere risiko for fejlansættelser.


Man forpligter sig heller ikke til en fast månedsløn, der oftest kun kan gå op. Med en ekstern løsning betaler man oftest en fast pris som matcher den værdi, der er behov for – skræddersyet til den enkelte virksomhed. Det giver fleksibilitet og mulighed for at skalere op og ned, når virksomheden har brug for det. Der er ingen faste lønforpligtelser, og man betaler ikke for overkapacitet.


På den måde bliver økonomifunktionen ikke blot mere effektiv, men også mindre omkostningstung, og det fører ofte besparelser med sig på den lange bane.

Det er skalerbart

Når en travl periode rammer en virksomhed, sætter det ekstra pres på alle afdelinger, og tit kan det resultere i udbrændte medarbejdere. Dertil er det ikke nemt at finde ny og kvalificeret arbejdskraft. Det er både dyrt og tidskrævende.


Eller hvad med den modsatte situation? Når en virksomhed rammer en stille periode mellem to toppe. Isoleret set har man måske for mange ansatte, men man får brug for dem næste gang en travl periode rammer.


Det, man har brug for, er nemt at kunne skalere i arbejdsstyrke mellem travle og stille perioder. Som kunde ved en ekstern økonomiafdeling er der stor mulighed for skalerbarhed. Udbyderen står for at sætte det rette antal medarbejdere på opgaverne, så det passer med arbejdsbyrden. Med rettidig varsel kan det skaleres både op og ned.


Dette betyder, at man til enhver tid har det rette antal ansatte, som man har brug for.

Det er mere robust

Hvis man har et lille antal ansatte til at varetage økonomifunktionerne, eller hvis man har en enkelt bogholder, gør det virksomheden sårbar i tilfælde af sygdom. Nogle gange er der problemer, som ikke kan vente til, at en sygemeldt bliver rask. Og hvad hvis den sygemeldte er den eneste med indsigt i netop de sager, som skal til?


En ekstern økonomiafdeling er ikke beskyttet mod sygdom, men den har fordelen af at have et større team, som alle arbejder sammen. Igen skal man huske, at man som kunde ikke betaler for en specifik ansat, men for ydelsen. Så hvis den ansatte, som man er vant til at arbejde med, bliver syg, kan en anden nemt træde til og løse opgaverne med samme høje ekspertise.

Det giver adgang til eksperter

En ekstern økonomiafdeling har flere kunder, og det giver en betydelig fordel. Med hver kunde kommer der nemlig nogle erfaringer, som man kan tage med sig videre. Over tid betyder det, at en ekstern økonomiafdeling har et langt større erfaringsgrundlag at trække på.


Det betyder også at specialisering er langt nemmere. Med flere forskellige kunder, kan det betale sig at have ansatte, som fokuserer på specifikke opgaver. Derfor har man som kunde adgang til et højt specialiseret team, som hjælper hinanden på kryds og tværs, og altid er klar til at stille deres ekspertise til rådighed.

Samarbejde er vigtigt

Det giver sig selv, at når man outsourcer noget så vigtigt som ens finansielle funktioner, så er et godt samarbejde afgørende for kvaliteten af den endelige ydelse. Hvis man vil nyde godt af de førnævnte fordele, er det vigtigt, at den eksterne økonomiafdeling matcher ens behov.


Hos Merito er det gode samarbejde udgangspunkt for alt, hvad vi gør. Vi ser vores klienter som samarbejdspartnere, hvor vi engagerer os dybt i deres økonomistyring. Vi ønsker at skabe et solidt grundlag, så det du kan se ud fra dine tal, rent faktisk også stemmer overens med virkeligheden.


Hvis du mangler hjælp til økonomistyring, er vi altid klar til en uforpligtende samtale, så du kan se, om vi er det rigtige match.

Af Mette Momme 18. marts 2025
Langsommeligt og frustrerende?
Af Mette Momme 29. oktober 2024
Hvad lægger en medarbejder vægt på hos Merito?
27. marts 2023
Interview med CyberPilot
18. november 2022
Interview med Christian Nielsen
18. november 2022
Interview med Pernille Føns Petersen
18. november 2022
Interview med Ninna Frost-Hansen
21. august 2022
Blogartikel 3